Glædelig jul og godt nytår!
Vi vil gerne ønske alle vores kunder, samarbejdspartnere og venner af huset en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
Vi vil gerne sige tak for støtten og tilliden I har vist os i 2023. Jeres tillid og opgaver har gjort, at vi er kommet godt igennem 2023. Det er vi utrolig taknemmelige for.
Det har igen været et utrolig spændende år i vores virksomhed. Vi startede året med en ny brand identitet – det betød nye farver og nye elementer at lege med og ikke mindst et nyt logo. En sjov opgave. For det er lige præcis det vi også arbejder med for vores kunder. Godt nok skiftede vi logo og brand identitet, men vi arbejder stadig efter de samme værdier, samme personale og den samme gode service. Vi arbejder stadig på at blive endnu skarpere på vores brand – hvilket vi vil arbejde videre med i det nye år.
Det var også året hvor vi kørt en stor opdatering igennem vores online platforme – vi driver til daglig +90 webshops for vores kunder. Og de var alle med i den store opdatering vi kørte igennem i starten af Q2. Det var en stor omgang og utrolig meget data der skulle flyttes, opdateres og tjekkes efter – og tilløbet samt forberedelserne til opdateringen har taget lang tid. Man bliver aldrig færdig med en webshop, men med vores opdatering sikre vi os, at vi også i de kommende år kan levere en god service på vores online platforme. Og vi sikre os, at vi også fremover kan levere en god service til vores online kunder.
Med i opdatering var også en lancering af vores nye “valg-gave-shop”, som er blevet testet i denne julegave-periode. En løsning hvor vi har haft fokus på brugervenlighed og gennemsigtighed for de gaveansvarlige i virksomhederne. Vores løsning er blevet taget rigtig godt imod og har virket fuldstændig som vi ønskede os. Nu har vi en masse erfaring fra denne jul, som vi kan bruge til opdateringen til næste år.
Vi har også startet samarbejdet med mange nye virksomheder – vi kan stadig mærke danske virksomheder har mere og mere fokus på branding – og det er fantastisk, at få lov til at styrke den branding med gode og skarpe løsninger.
Vi har budt velkommen til +10 nye klubber samt flere foreninger i 2023, som alle nu er en del af vores klubfamilie – tusind tak for tilliden, det er fantastisk at følge Jer og få lov til at være en del af Jeres rejse.
Vi glæder os til at komme igang med 2024 – Hvor vi fortsat vil have fokus på, at skabe mere værdi igennem profil- og arbejdstøj, reklameartikler, gaver, tryksager samt logoprodukter, fordi det er vigtigere end nogensinde, at holde både os selv og Jeres brand i god form: BE YOUR BRAND.
Vi håber I og Jeres familie får en dejlig jul med masser af hygge og et godt og lykkebringende nytår.
Vi ses i det nye år.
Med venlig hilsen
Joan og Michael Johansen
Samt resten af teamet: Marianne, Sanne, Simon, Claus, Bernt, Michael, Loui og Mads