LUK SØGNING

Erhverv

Profil- og arbejdsbeklædning, reklameartikler og firmagaver.

Profil- & arbejdsbeklædning

Sport og Profil Odense har været leverandør af profil- & arbejdsbeklædning til virksomheder i mange år. Vi har opbygget en stor erfaring med konceptløsninger indenfor erhvervsbeklædning til både store og små virksomheder indenfor mange brancher.

Det er vigtigt, at dine medarbejdere føler sig godt tilpas og at de repræsenterer din virksomhed bedst muligt.

Derfor lægger vi vægt på erhvervsbeklædning med stor komfort og holdbarhed. Vi har et bredt sortiment af profil- & arbejdsbeklædning fra de førende producenter i alle størrelser.

Deltager I som virksomhed på messer eller brander Jer på anden måde, er der ikke noget, der er mere synligt end firmaets personale iklædt profiltøj.

Sport og motion fylder rigtig meget i dag også på arbejdspladsen. Vi tilbyder alt indenfor sportsbeklædning og udstyr. Skal firmaet løbe med i Eventyrløbet eller DHL-stafetten eller deltage i et cykelløb, så finder du de helt rigtige produkter hos Sport & Profil Odense. Vi gør det nemt for Jer at deltage i et sportsevent som virksomhed. Udover selve reklameværdien i, at man profilerer sig til disse events, så giver det også medarbejderne en følelse af fællesskab og sammenhold, når de stiller op i firmaets farver.

Vi leverer et færdigt produkt med tryk eller broderi alt efter ønske. Lad os designe Jeres næste kollektion og få optimal effekt af Jeres profil- & arbejdsbeklædning. Vi tilbyder mærker så som J.A.K., Viking, Sunwill, Tee Jays, ID, Eterna, Nimbus, J. Harvest & Frost, Clipper, Craft, Cutter and Buck og mange flere.

Signalværdien i den rette beklædning af dine medarbejdere skaber stor gennemslagskraft for din virksomhed i forhold til kunder og omverdenen. Derfor er det ofte en afgørende faktor, når Jeres medarbejdere repræsenterer virksomheden.

Vi tilbyder specialdesignet tøj til virksomheder efter mål og vi sammensætter et koncept, så Jeres medarbejdere selv kan være med til at udvælge det tøj, som passer dem.

Vi tilbyder webshop løsninger og kan lagerføre Jeres profilbeklædning enten med tryk eller broderi. Dette sikrer en hurtig levering og optager ikke Jeres lagerplads. Mange af vore kunder har i dag deres egen webshop, som kun indeholder deres produkter og designs. Det gør det nemt at genbestille.

Hos Sport & Profil Odense er vi fleksible og bestræber os på at levere små såvel som store beklædningsopgaver til konkurrencedygtige priser.

For at give dig den bedste service lægger vi et stort engagement i at give dig personlig betjening, råd og vejledning, så vi kan opfylde lige netop dit behov – og vi er ikke tilfredse, før du er tilfreds.

 

Kontakt os her

Ønsker du at samarbejde med Sport & Profil? Kontakt os her

Kontakt os for et uforpligtende møde.

Vi leverer et færdigt produkt med tryk eller broderi alt efter ønske. Lad os designe Jeres næste kollektion og få optimal effekt af Jeres profil- & arbejdsbeklædning.

Firmagaver

Står din virksomhed og skal købe jubilæumsgaver, julegaver eller påskegaver? Du bestemmer prislejet - vi finder udvalget. Om det skal være hårde eller bløde pakker - måske det skal kunne spises eller drikkes - så kan vi hjælpe med at finde det rette udvalg til Jeres virksomhed.

Vi sammensætter en totalløsning med f.eks. julegaveshop, pakker gaverne ind og sørger for logistikken - kort sagt hele processen for Jeres gaver til firmaer eller personale.

Gaver skal helst være personlige og noget som modtageren husker. Når vi kender prislejet, går vi i gang med at lave et udvalg, der lever op til Jeres ønsker. Sammen udvælger vi den eller de gaver, som der kan vælges imellem. Til store ordrer laver vi en helt speciel shop, hvor modtageren kan gå ind og vælge netop den gave, som de gerne vil have.

Firmagaver kan f.eks. også være vingaver med egen etiket, tasker eller andet med tryk og logo. Vi er specialister i at designe og kreere, så I får optimal genkendelse.

Nedenstående er kun nogle få af de mange brands, som vi repræsenterer:

Architectmade – Holm - Blomsterberg – Södahl – Nuance – Lyngby – Kähler – Bitz – Georg Jensen Damask m.fl.

 

Reklameartikler

Sammen finder vi ud af hvilke produkter, der passer til Jeres budskab og hvilken målgruppe produktet skal henvende sig til.

Er det paraplyerne eller keyhangers til festivalen - kuglepenne eller bolsjer til kontoret – der findes rigtige mange muligheder indenfor promotion og nærmest ingen begrænsninger.

Reklameartikler skal designes, så de profilerer virksomheden og vi sørger for at holde os opdateret på de nyeste produkter, som giver maksimal profilering og som er anderledes i forhold til, hvad alle andre tilbyder.

En reklameartikel skal betragtes som et visitkort for firmaet og pris og funktion følges altid af. Uanset artiklen man vælger, så skal den helst være iøjnefaldende og være noget som modtageren bruger igen og igen.

Vore konsulenter hjælper Jer med at finde den rigtige reklameartikel til det formål, som I ønsker og vi gemmer altid tryk og grafisk materiale, så genoptryk kan ske hurtigt. I får desuden en fast kontaktperson fra bestilling til levering.

Vi elsker konkurrence på idé og produkt, så ring til os næste gang I ønsker sparring på reklameartikler eller kig ind i vores showroom i Odense.

Du får altid konkurrencedygtige priser, når du handler hos Sport & Profil Odense.

Ingen opgave er for lille!

Se udvalg af vores reklameartikler